En søidyl i Savoieralperne Annecy og Talloire. Læs om kulturrejser til Annecy i området Rhône-Alpes i Frankrig.
Dette miniature-Venedig i alpine omgivelser er en uspoleret middelalder- og renæssanceperle. Annecy gennemskæres på kryds og tværs af Thiou-floden – der danner talrige kanaler, før den strømmer ud i Fier, en biflod til Rhône – og ligger på Lac d’Annecys nordlige bred. Det var om denne egn, Paul Cézanne udbrød: “Hvilket ypperligt levn fra svundne tider!”.
I den pragtfulde Vieille Ville, den gamle bydel, spejler smukt bevarede kirker og blomsterprydede huse langs kajerne sig i krystalklare floder og kanaler, der krydses af buede gangbroer. (Miljøbevidste lokalmyndigheder har gjort meget for at holde byen og dens omgivelser fri for forurening). Når det er varmt i vejret, besøger udflugtsbåde bredderne af den uspolerede sø. Ellers kan man se på vinduer langs de livlige, smukt vedligeholdte gader, der huser en forbløffende mængde delikatessebutikker og elegante antikvitetsforretninger.
Auberge de Marc Veyrat
Madkendere hævder, at et besøg i Annecy uden et måltid på den legendariske Auberge de Marc Veyrat (stadig almindelig kendt under sit gamle navn, l’Éridan) er som at tage til Agra uden at besøge Taj Mahal. Det er den virtuose køkkenchef selv, der plukker de udsøgte alpine krydderurter og friske vilde blomster, han skal bruge. Man bør også aflægge Auberge du Père Bise i det nærliggende Talloires et besøg, Denne hotel-restaurant, en samling billedskønne huse, spredt langs med den krystalklare Lac d’Annecy, har længe været et fyrtårn i den franske gastronomiske verden. Auberge de Marc Veyrat finder du på adressen 13. Vieille Route des Pensières, Veyrier-du-Lac kun nogle få minutters kørsel fra Annecy og Auberge du Père Bise påRoute du Port, Talloires.
Familien Bise
Sophie Bise, barnebarn af grundlæggeren, Père Bise, er en af Frankrigs mest ansete kvindelige køkkenchefer. Parisere tager gladelig den lange vej hertil for at spise en frokost med hummerhaler elelr mousse de foie gras, plus en smagsprøve fra restaurantens vinkælder i verdensklasse, det hele serveret på den pergola-dækkede veranda ud til søen. Luksustrængende gæster vil beundre de gobeliner og antikviteter, der har forvandlet de tidligere munkeceller i dette gamle benediktinerkloster fra 1600-årene til luksuøse beboelser.
Kulturrejser til Annecy
Annecy ligger lagt mod sydøst for Paris næsten 560 kilometer, og ca. 135 kilometer øst for Lyon. Tirsdag, fredag og søndag er markedsdage i Annecy og der er loppe og antikmarked sidste lørdag hver måned. Læs meget mer om kulturrejser til Annecy og andre rejsemål i Frankrig her på bloggen om kulturrejser.