Costa del Sol er et ægte, kosmopolitisk samfund, der består af en kulørt blanding af fastboende udlændinge og spaniere. De fastboende udlændinge, hvoraf mange kommer fra Storbritannien og Tyskland, tiltrækkes af det varme klima, de ypperlige muligheder for at spille golf og bridge og den forholdsmæssigt højere levestandard. I mange lokalsamfund er der endda flere udlændinge end der er spaniere, f.eks. Mijas, hvor der også bor mange danskere. Spanierne har dog en afslappet holdning over for tilflytterne og er meget tolerante, og mange af dem lever af de forretningsmuligheder, som de årlige turistinvasioner giver.

Måske på grund af den dramatiske og til tider grusomme fortid går andalusierne helst ikke glip af en chance for at fejre livet, selvom dette ofte sker i dødsritualer som tyrefægtning og den dramatiske og lidenskabelige flamenco. Fattigdom er stadig et sørgeligt aktuelt tema, og til trods for sin succes som turistparadis har Andalusien stadig Spaniens højeste arbejdsløshed, i nogle områder mere end 25%. Til trods for dette er der ikke nogen særlig stor modvilje mod turisterne, og alvorlig kriminalitet mod turister er sjælden. Andalusierne er stolte og optimistiske, og selv med udsigt til økonomisk hårde tider lever de livet fuldt og helt.

Araberne herskede i al-Andalus i næsten 800 år fra det 8. til det 15. årh., og mens den voksende, arabiske befolkning, særlig i området omkring Marbella, ganske simpelt nyder det gode klima og livsstilen, er de spor, som maurerne satte i Andalusien for 500 år siden, synlige overalt, i arkitektur, stednavne, gastronomi, byplanlægning og kunst.

Sydspanien har desuden et stort antal sigøjnere, der aldrig helt er blevet integreret i samfundet. Sigøjnere følger deres egne traditioner og synes at foretrække livet i lukkede samfund, der er isoleret fra det øvrige Spanien. Det betyder desværre, at de ofte er dårligere uddannede og derfor har vanskeligere ved at finde arbejde.

Religion og sprog

Omkring 97% af spanierne bekender sig til den romersk-katolske tro, selvom der ingen statskirke er, og der er små protestantiske, jødiske og muslimske trossamfund. Overalt tales castiliansk, ”rigsspansk”. De nordspanske sprog baskisk, catalansk og galicisk tales ikke i de sydlige egne af Spanien. Mange steder på Costa del Sol kan man klare sig fint med engelsk eller tysk.