Bjergvejene i Serranía de Ronda er godt afmærket og i rimelig god stand, men i stedet for at køre i det uendelige kan det varmt anbefales at standse og gå korte ture i landskabet og byerne.

Store dele af landskabet har status af naturreservat, og man skal indhente tilladelse fra Agencia de Medio Ambiente for at gå ture her. Tilladelsen kan afhentes i Grazalema.

Naturskønne ture

Ronda – Grazalema – Zahara de la Sierra – Ronda

Kør ad C339 fra kysten lige efter Marbella og følg skiltene til Ronda. Køreturen tager ca. en time gennem smukke landskaber. Kør igennem Ronda og fortsæt ad C344 til frakørslen mod venstre til Grazalema ca. 13 km videre.

Grazalema er en søvnig lille by, der nærmest hænger på den bare bjergside i hjertet af Sierra de Grazalema Parque Natural. Grazalema er Spaniens mest regnfulde sted, hvor bjergene fanger den kølige luft fra havet, og højden kombineret med den store mængde nedbør giver de bedste betingelser for den sjældne pinsapo-fyr, der kun vokser i dette område.

Mange bruger Grazalema som udgangspunkt for vandreture i pinsapo-skovene og korkeg-plantagerne. Byens store plads er tit fuld af vandrere og ældre mennesker, der sidder i ahorntræernes skygge og betragter livet omkring sig. Byerne er desuden berømt for sine håndvævede tæpper, og et par forretninger rundt om pladsen sælger de bløde tæpper, der er produceret på en lille fabrik lige uden for byen. I de fredelige gader danner de farverige altankasser en strålende kontrast til de hvide mure, og restauranterne serverer lokale specialiteter som vild ørred med fyld af lufttørret skinke eller løgsuppe med ost og valnødder.

Kør videre fra Grazalema og fortsæt op gennem dalen til afkørslen til CA531 til Zahara og Puerto de las Palomas. Dette dramatiske bjergpas er det højeste beliggende i Andalusien, og vejen snor sig opad langs næsten lodrette bjergsider og gennem pinsapo-skovene. Udsigten fra toppen 1,350 m oppe er ubeskrivelig, og for ens fødder ligger et landskab med rå klipper, grønne dale og sletter med støvede, gyldne marker mod vest så langt øjet rækker. Højt oppe kredser kongeørne og gåsegribbe. En sti på venstre hånd markerer begyndelsen af Itinerario del Pinsapar, der fører gennem pinsapo-skovene. Man skal have tilladelse til at gå en tur på ca. en time, men det tager fire timer at gå hele turen, der ender i nabobyen Benamahoma.

På den anden side af passet snor vejen sig nedad i hårnålesving mod en bakketop med et massivt, maurisk slot. På den anden side af højen ligger de små huse i Zahara de la Sierra, en by, der har status af nationalmonument.

Zahara blev oprindelig bygget af maurerne i det 8. årh. og var en vigtig befæstet stilling, indtil den blev indtaget af de kristne sidst i det 15. årh. En grusvej ved siden af kirken fører op til den 800 år gamle slotsruin, hvorfra der er en vid udsigt over de røde tage lige nedenunder og vandreservoiret i baggrunden.

Tag C339 ud af Zahara langs med søen tilbage til Ronda og videre til kysten.

Ronda – Cueva de la Pileta – Gaucín – Casares – Manilva

Denne tur dækker den østlige del af Serranía de Ronda med en afstikker til de forhistoriske hulemalerier i Cueva de la Pileta. Kør gennem Ronda og tag afstikkeren til Benaoján og herfra følges skiltene til hulen.

Inde i hulen ser man primitive hulemalerier med motiver af de dyr, der levede i området omkring 25.000 f.Kr., og den dramatiske stemning forstærkes af, at der ikke er lys – på den en time lange tur er hulen kun oplyst af lanterner. Åbent dagligt 10.00-13.00 og 16.00-18.00. Gratis. Ture for max 24 personer og mindst 4 personer. Tlf. 95 216 7343.

Fortsæt sydpå til Jimera de Líbar, en lille by, der ligger under en maurisk slotsruin. Drej til højre, hvor vejen mødes med C341 og fortsæt mod Gaucín, der ligger 19 km væk. Gaucín er en af de smukkeste af de hvide byer, drysset ud som sukkerknalder for foden af en høj, hvorpå der ligger en maurisk fæstning. Der er en fantastisk udsigt over kysten helt til Gibraltar og Marokko.

Der er ikke meget af historisk interesse, men byen er hyggelig, og man kan gå på opdagelse eller sidde og nyde en forfriskning.

I den vestlige udkant af byen tager man den venstre gren af vejen, en stejl, unumereret vej, der går ned mod Casares, endnu en kridhvid, lille pueblo på en skråning med et slot på toppen.

Casares siges at være opkaldt efter Julius Cæsar, der besøgte svovlkilderne uden for Manilva. Det gamle badehus eksisterer ikke mere, men det ildelugtende vand fosser stadig ud.

Casares ligger relativt tæt på kysten, kun små 18 km fra Estepona.

Den er ikke så isoleret som andre af de hvide byer, og der er flere fastboende udlændinge i området, plus de souvenirforretninger og restauranter, der følger i kølvandet. Det mauriske alcázar er bygget over en romersk ruin, og det er umagen værd at ase op gennem de stejle gader for at nyde udsigten til kysten.

Arcos de la Frontera

To timers kørsel fra Marbella over det rå bjergområde Serranía de Ronda og gennem et kuperet landskab finder man Arcos de la Frontera, den vestligste af de hvide byer. Den hvidkalkede by ligger på en rå klippe højt over Guadalete-floden, og de gyldne sandstensformationer gløder i solen.

Arcos var først beboet af romere og siden af maurere, og i 1264 faldt byen for de kristne hære. Denne sejr over en så vigtig, strategisk post kom til at markere begyndelsen på enden for maurerne og deres herredømme i Andalusien. Alle de store monumenter ligger, så man kan spadsere rundt og se dem, f.eks. murene fra det mauriske slot og den knejsende kirke Santa María de la Asunición, der er bygget i en blandet gotisk-mudéjar-stil. Kirken er opført over resterne af en tidligere moské og danner de to af siderne på Plaza de Espana.

Kirken er bygget mellem det 16. og det 18. årh., og den har en smuk facade i plateresque-stil med et højt, ufuldendt klokketårn. På den åbne side af pladsen ligger en mirador, et udsigtspunkt med vid udsigt over de brogede marker. På pladsen ligger også byens smukke, statsejede hotel i parador-kæden.

Længere inde i den gamle bydel, gennem de smalle, skyggefulde gader, ligger den gotiske kirke San Pedro og læner sig faretruende ud over en stejle klippe. Kirkens alter fra det 15. årh. er en seværdighed. Vil man se udsigten endnu højere oppefra, kan man stige op i kirketårnet. Af andre monumenter på den korte gåtur kan nævnes Casa Cuna, en tidligere synagoge, og Iglesia de la Caridad, en kirke fra det 16. årh. beliggende på pladsen af samme navn.

Af en større by at være er Arcos forbavsende søvnig, og i den gamle bydel er der ikke mange spisesteder eller interessante gader. Størstedelen af restauranterne ligger ved foden af højen, hvor parkeringsforholdene er bedst.