Montreux Jazz Festival i Schweiz, stor musik blandt store bjerge. Kombinere en kulturrejse til Schweiz med god musik og fantastisk natur
Jazz og smuk natur
Siden 1967 har Montreux Jazz Festival været Europas førende jazz begivenhed, men den har aldrig lagt sig fast på ét bestemt tema og byder tillige på blues, reggae, funk, soul, rap, rock og pop. Festivalen har altid fingeren på pulsen og byder på både nye og etablerede talenter, eksklusive jamsessions og de fineste lydsystemer og spillesteder, hvor de helt store navne spiller på de store steder, og de knap så kendte må tage til takke med gader og stræder – men det er ingen hemmelighed, at de sidstnævnte kan være lige så fornøjelige at høre. Festivalen begyndte som et tredags-arrangement, men er nu vokset til 16 dage og har i høj grad bidraget til den stærke musiktradition i denne evigt populære by ved bredden af den skønne Genèvesø.
Siden 1800-tallet er billedkunstnere, forfattere og musikere blevet tiltrukket til denne ferie- og kurby med dens tydelige franske islæt og kosmopolitiske atmosfære, som man ambitiøst sammenligner med Cannes. Man forstår til fulde, hvorfor Genèvesøen kaldes Den Schweiziske riviera, når man ser palmerne, cypresserne og magnoliaerne, der stortrives her (takket være bjergene, der beskytter byen mod den barske vinterblæst), og caféerne, der ligger langs de pragtfulde søpromenader. Cannes kan kun drømme om Château de Chillon, lige nede ad kysten og inden for synsvidde af Montreux. Det er Schweiz’ vigtigste og mest fotograferede slot, og dele af det går 1000 år tilbage. Det inspirerede forfatteren Lord Byron til at skrive sit berømte digt The Prisoner of Chillon og har utvivlsomt også givet inspiration til de musikere, der hvert år i juli sætter liv i Montreux.
Information
Byen Montreux ligger for foden af Alperner ca 100 kilometer øst for Genève ved foden af Genèvesøen. Skal du selv arrangere en kulturrejse og vil besøge Montreux Jazz Festival
så kan du få flere informationer på www.montreuxjazz.com. Festivallen vare i 16 dage og løber af stablen i juli måned. Husk at bestille hotel i god tid hvis du vil bo i nærheden af byen.
Du kan læse mere om udvalgte hoteller i Schweiz og få inspiration til din rejse i indlæg om andre festivaller, naturen, kulturen og historien i Schweiz her på kulturrejser.dk