Berner Oberland i Schweiz byder på noget af den smukkeste natur i Europa og besøges hvert år af mange som rejser på kulturrejser til Schweiz. Byen Mürren og området omkring den hyggelige landsby er ingen undtagelse, her finder du også fantastiske landskaber og verdens mest utroligt beliggende roterende restaurant. Nyd naturen på en vandreferie i Alperne, læs mere om området omkring Mürren i nedenstående indlæg.
Mürren
Berner Oberland er ingen hemmelighed: Det mest populære rejsemål i Schweiz har fuldt fortjent sin helårsturisme, takket være bjerglandsbyer som den lillebitte, bilfrie Mürren. Med udsigt til det betagende Jungfrau-massiv fra sin position på et balkonagtigt klippefremspring over Lauterbrunnen-dalen er den kantonens højest beliggende helårsbeboede landsby. Den ligger så højt oppe, at den kun kan nås med tandhjuls- eller svævebane.
Styrtløb
Mürren betragtes som det sted, hvor styrtløb i sin moderne form opstod (begyndere bør holde sig langt væk); det første slalomløb nogensinde blev afholdt her i 1924. Det lokale Arlberg-Kandahar-løb anses i dag for alpelandenes uofficielle verdensmesterskab. Intet kommer op på siden af den 14 km lange nedkørsel med fabelagtige udsigter fra Schilthorn. Stedet er lige så populært blandt de ikke-skiløbende, der står på svævebanen for at nyde en 360 graders panoramaudsigt over bjergtinder, søer og helårs-snebræer oppe fra toppen, Piz Gloria, i 2970 meters højde.
James Bond
Bjergtoppens roterende restaurant af samme navn blev verdensberømt på grund af James Bond-filmen On Her Majesty’s Secret Service som på dansk hedder Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste) fra 1969, og fra dens mageløse ørnerede-position skal man efter sigende kunne se 200 tinder. Fra Piz Gloria, der er udformet med mægtige vinduer som en ufo bygget af rumvæsener (hvem ellers kunne have opført den deroppe?) og forankret i klippeundergrunden, er der en mageløs panoramaudsigt, og menukortets James Bond pasta special og 007-dessert med fem kugler is gør deres bedste for at leve op til udsigten.
Mürren ligger kun 40-45 minutters kørsel syd for Interlaken. Læs mere om kulturrejser til Schweiz og området Berner Oberland i Alperne her på bloggen.